Min massagebehandling

Massage er en gammelkendt behandlingsform, som af nogle kulturer er brugt i utroligt mange år.
Den massageform som jeg tilbyder i klinikken har sit udspring i fysiurgisk massage og behandlingsmassage – også kaldet massageterapi.

Det betyder, at jeg ved dit første besøg i klinikken undersøger, hvor dine spændinger kommer fra, så jeg ved, hvor jeg skal være særlig omhyggelig i min behandling af dine gener.
Under behandlingen masserer jeg ud fra mit kendskab til kroppens anatomi og fysiologi.

Massagen gives ofte på tværs af musklens fibre og i musklens fulde længde. En stor del af de gener vi oplever i musklerne opleves ved musklens udspring eller til hæftning. Formålet med massagen er at lette de gener man kan have i trætte, ømme og spændte muskler.

Endvidere må massagen gerne give en følelse af velvære efter endt behandling. Dog kan man godt føle ømhed i de muskler, der har været meget spændte og de steder, hvor jeg i særlig grad har trykket og gnubbet for at få spændingen til at slippe.

Det kan sammenlignes lidt med den ømhed, man kan opleve efter hård fysisk træning, eller når man har været ude og bruge sin krop til hårdt arbejde eller i forbindelse med en ny træningsform eller efter en længere trænings pause.

Under massagen genereres varmeudvikling pga. friktionen fra massagestrøgene og trykkene, dette øger blodgennemstrømningen i de behandlede muskler og fører til at næring og ilt lettere optages i kroppens celler i det område af kroppen, jeg behandler. Ligeledes udskilles cellernes affaldsstoffer også i større grad i det område, der er blevet behandlet. Derfor er det vigtigt at drikke rigelig vand efter endt massagebehandling.

Varmen fra massagen får kroppen til at slappe af og øger endvidere dannelse af endorfiner (giver lykkefølelse) og oxytocin (afstressning og afslapning) i kroppen.

Om Lilli’en Massage & Akupunktur

Jeg tog min første massageuddannelse til sportsmassør i 2012.
I 2017 åbnede jeg klinikken i Taastrup, genopfriskede min massageuddannelse og uddannede mig endvidere til massageterapeut (behandlingsmassør), og blev endvidere Registreret Alternativ Behandler, RAB, januar 2019.
I 2021 blev jeg færdig med uddannelsen til Akupunktør, og er nu også RAB i akupunktur.
Jeg har tidligere arbejdet som pædagog inden for flere forskellige områder, bl.a. specialpædagogik; og lige som mine øvrige livserfaringer, bringer jeg naturligvis mine erfaringer fra mit pædagogiske virke i spil i klinikken.
Jeg glæder mig til at tage imod dig her i min klinik. Du er naturligvis velkommen til selv at booke en tid via hjemmesiden her Book en tid - Lilli'en massage & akupunktur - føler du ikke tryg ved det, er du også velkommen til at ringe eller skrive til mig. Mail: lillienmassage@gmail.com
Har du spørgsmål eller er der noget du er i tvivl om, er du også altid velkommen til at ringe. Hvis jeg ikke svarer, er det formentlig fordi, jeg er i gang med en behandling, så læg endelig en besked på telefonsvareren, så ringer jeg tilbage, når der igen er tid. Tlf: 93891393.lilli