OM MIG - SOM MASSØR OG BEHANDLER
Mit navn er Lilli Jespersen. Jeg tog min grunduddannelse som massør i 2012. Ved udgangen af 2018 blev jeg færdig som massageterapeut fra At Work- skolen, hvor den praktiske undervisning og psykologi blev varetaget af en af landets mest praksis- og teoretisk velfunderede undervisere, Gunna Højgaard, som driver ”Massageskolen”. Jeg er nu Registreret Alternativ Behandler gennem brancheforeningen "DAKOBE" - også kaldet RAB godkendt.
Noget af det, der optager mig, er at hjælpe smerteramte - særligt smerter i nakken har min interesse. Vores smerteoplevelse er subjektiv, og vi reagerer alle forskelligt på smertepåvirkning. Mine behandlinger er dybdegående, og jeg tilpasser behandlingen, så den passer til lige netop den problemstilling, du kommer med. Under behandlingen gør jeg mit bedste for at være opmærksom på, hvordan du reagerer, og hvordan du har det.
Er du stress-ramt eller måske psykisk sårbar af en anden grund, så er du ofte mere smertefølsom end ellers. Derfor vil mit behandlingstilbud til dig i første omgang være rettet mod, at få din krop i ro og fremkalde kroppens egne afslapningshormoner. Her vil jeg også kunne tilbyde Nada-behandling, som er en speciel form for øre-akupunktur, der afhjælper mange psykiske symptomer, som uro i kroppen, myldretanker, søvnløshed, svedtendens og meget mere.
Er du derimod ramt af muskelspændinger pga. overbelastning, så tilbyder jeg flere forskellige behandlingsteknikker. Det kan være en neuromuskulær behandling, hvor vi arbejder med nervesystemets påvirkning af musklen, så musklen genvinder sin normale muskeltonus (grundspænding). Derudover benytter jeg mig også af at bearbejde kroppens triggerpunkter, der kan have stor indflydelse på kroppens velbefindende.
Jeg har udover mine massageuddannelser også en uddannelse som pædagog. Medens jeg arbejdede som pædagog, var jeg hovedsageligt ansat i specialtilbud for børn og unge med særlige udfordringer – både i form af psykiske lidelser og med lettere udviklingshæmning. Mine erfaringer fra pædagogikken har givet mig et stort kendskab til arbejdet og omgangen med sårbare mennesker, en viden, som også kommer mig til gavn i mit virke som massageterapeut og akupunktør.
Du kan læse mere om mine behandlingstilbud under menupunktet: ”Behandlinger”.
Du kan selv booke en tid til behandling her på siden, men du er også velkommen til at ringe eller skrive en mail. Hvis jeg ikke lige tager telefonen, når du ringer, så er det formentlig fordi, jeg er i gang med en behandling. Læg en besked på telefonsvareren, så ringer jeg tilbage, så snart jeg har tid.
Hvis du har svært ved at finde en tid, der passer, så ring til mig. Måske kan vi i fællesskab finde en tid, der passer for os begge.
Kontakt mig på: Mobil 93891393 eller på mail: lillienmassage@gmail.com
De bedste hilsner
Lilli
Følg mig på Facebook: https://www.facebook.com/Lillienmassage/